Blushøjgård Kursus- og feriecenter

Bondegårdsferie • Ferielejligheder • Ponyer • Køer • Får • Geder • Kat • Kanin • Bålsted • Snobrød • Strand • Grill • Kæmpe legeplads • Udespil • Fodboldmål

  • Oplevelser
  • Overnatning

+45 30 24 86 28

Lilian V. Matthiesen og Søren Bjerregård Andersen
Elsegårdevej 58
8400 Ebeltoft

Åbningstider/Sæson
Hele året

Bare 150 meter fra Kattegat og midt i den vidunderlige natur på Djursland – lige op til Nationalpark Mols Bjerge, ligger den gamle charmerende gård Blushøjgård Kursus- og feriecenter. På Blushøjgårds enge græsser køer, ponyer, geder og får – af gamle danske racer. Katten Zippo kan man på solskinsdage tit finde på gårdpladsen eller omme i den store have og kaninen spiser mælkebøtter i den gamle hønsegård. Ponyer og geder kan man snakke med og man kan være med til fodring af katten og kaninen efter aftale. Der er bålsted ved skrænten med en enestående udsigt til øen Hjelm. Blushøjgård har 1 km kyst med op til 30 m høje skrænter direkte ud til Kattegat. I sæson kan der smages på æbler, pærer, blommer, solbær, ribs, moreller, stikkelsbær og blåbær.

Blushøjgård har 11 ferielejligheder med eget bad og køkken, en stor sal, et mindre samlingslokale og et fællesrum med bordtennis, bordfodbold mm. og Legeteket, hvor du kan låne udendørs spil, løbecykler, ketchere, frisbees mm. Med den smukke beliggenhed tæt på hyggelige Ebeltoft med alle dens seværdigheder (farvergården, fregatten Jylland, glasmuseet mm.) og ikke langt fra Nationalpark Mols Bjerge og Jernhatten, Ree Park Safari (10 km), Kalø slotsruin (20 km), Skandinavisk Dyrepark (25 km), Kattegatcentret (30 km), Djurs Sommerland (35 km), Gammel Estrup- Herregårdsmuseum (45 km), og gode badestrande er der masser af muligheder.

BOOKING – SÆRLIGT TILBUD

Blushøjgård drives som Nonprofit, vi arbejder frivilligt – og overskuddet går til humanitært hjælpearbejde. Vi vægter biodiversitet og bæredygtighed højt. Du kan se og booke alle ferielejlighederne gennem Blushøjgårds hjemmeside på Airbnb – eller book direkte hos Blushøjgård på mail: kontakt@blushojgaard.dk, tlf/sms: 30 24 86 28 / 24 28 91 53 eller whatsapp og spar 17-20 procent– velkommen til.