Hveddegård

  • Åbningstider: Hele året

Bondegårdsferie & is

Hold ferie på vores bondegård og smag vores is

Vi tilbyder:

Ismejeri - moderne landbrug - børnevenlig

OvernatningIndkøbOplevelser

Nyd ferien i Danmark på vores bondegård med 500 malkekøer i hjertet af Jylland.

Vær med til at malke køer, fodre kalve, køre med i gårdens maskiner når der laves markarbejde og diverse andre dagligdags opgaver på gården.

Måske du ser en kalv blive født, fugleungerne i reden eller uglerne på jagt om natten.

Kom med i vores ismejeri og se hvordan vi forvandler mælk til lækker flødeis.

Efterfølgende kan isen nydes på havens terrasse, hvor der også er mulighed for at grille og hoppe direkte i vildmarksbadet.

I haven er der mulighed for at løbe frit rundt, gynge, lege i sandkasse, hoppe i trampolin og bage snobrød over bål.

På regnvejrsdage er der mulighed for at bruge gårdens indendørs hobbyrum, hvor der er blandt andet er bordtennis, airhockey bord og diverse legeredskaber.

Der er masser af udflugtsmuligheder beliggende indenfor 1 times kørsel afstand, i kan tage på fiske eller kano tur i Skjern Å, besøge Jyllands parkzoo, tage en tur i Legoland og meget andet.



Vælg mellem en lejlighed på 1. sal på gården eller et hus 500 meter fra gården.

Mulighed for både korte og lange ophold hele året rundt.

< Gå tilbage

Find vej på kortet