Gøttrupgaard Ferier

Biodiversitet • Bæredygtighed • Økologi • Naturlighed

+45 20 21 30 01

Anne-Louise Wetche
Hvanstrup
Hornumvej 95
9640 Farsø

Åbningstider/Sæson
Hele året

Gøttrupgaard Ferier tilbyder Ferie på Landet i skønne omgivelser. Midt i natur og tæt på kultur og gode oplevelser.

Gården er en gammel proprietærgård, som nu tilhører Anne-Louise og Torsten P. Wetche. De bor selv på nabogården Hvanstrup, der ligeledes er en gammel proprietær- og slægtsgård.

Hvanstrup er økologisk – siden 1998 – med malkekøer, og har markdrift med brødkorn og kartofler. Gården drives efter konceptet Feed No Food og leverer græsmælk til Thise Mejeri. Det er muligt efter aftale at få en rundvisning på Hvanstrup og se køerne blive malket. Man kan fra Gøttrupgaard gå til Hvanstrup via marker og stier, det tager ca. 25 minutter.
På Gøttrupgaard lejer man et helt hus, hvor der er plads til op til 13 personer. Huset er indrettet flot og har god plads til alle.

Huset har en stor have og udsigt over enge og marker. Trend Å er kendt for godt fiskeri, og her har vi egen å strækning på 3 km, så det er muligt at fange sin aftensmad.
Ca. 10 km væk er Trend og Ertebølles gode badestrande ved Limfjorden.

Vandreture lige uden for døren på egne økomarker, skove og enge, eller i Uhrehøje og Skovbakkerne på Louns halvøen. I Uhrehøje findes der ligeledes MTB-spor.