Kulinariske Kildegaarden

Petanquebane • Fritgående høns • Får og katte • Aftensmad

  • Spisning
  • Overnatning

+45 60 79 74 68

Lene Østerlid
Frørupvej 17
5871 Frørup

Åbningstider/Sæson
Hele året

Kulinariske Kildegaarden ligger i rolige omgivelser med skønne grønne områder. I vores bondegårdskoncept laver vi morgenmad og aftensmad inklusiv i prisen. Vores nyrestaurerede hestestald fungerer som køkken og restaurant. Gården har 2 nyistandsatte lejligheder og 4 værelser. I alt kan vi rumme ca. 20-22 personer.

Kildegaarden er et nedlagt landbrug med hobbydyr. Vi har katte, kaniner, får, geder og høns. Alle dyrene er helt tamme og vant til børn. Hver dag har vi fodringsrunde og man kan komme med rundt og hjælpe med at passe og fodre dyrene. Vi samler æg til morgenmaden, hygger om bålet, eller måske en tur i køkkenet og hjælpe med aftensmaden? Bondegårdsferie er også afslapning med familien, spille spil og møde nye legekammerater.

Vi bor centralt i forhold til Nyborg, Odense, Egeskov og Svendborg. Der er 5 km til dejlig badestrand. I Hesselager, 8 km væk, ligger Danmarks største sten, Damestenen, den er bestemt et besøg værd!

Gården kan også danne ramme om familieweekender, vi ligger geografisk godt placeret i forhold til at mødes fra alle dele af Danmark. Er I flere end værelserne kan rumme, kan der reddes op i stuerne eller slås telte op i haven.

Vi glæder os til at byde vores gæster velkommen på Kulinariske Kildegaarden.