Havhesten

Islandske Heste • Ride-/Tøltundervisning • Høns • Katte • Hjemlig Hygge • Vildmarksbad • Sauna • Grill • Bålsted • Turridning • Trækketur • Morgenmad • Natur • Sjæl • Ro

  • Indkøb
  • Oplevelser
  • Overnatning
  • Overnatning i naturen

+45 21 92 40 44

Niels og Berit
Sdr. Klintvej 41, Nymindegab
6830 Nr. Nebel

Åbningstider/Sæson
1. februar til 15. december.

Aktiviteter på gården:
Hos Havhesten kan du samle æg, fodre katte, ride en tur i vores fantastiske skov, hvor der er udlagt ca. 75 km ridestier,som også fører ned til Vesterhavet hvor vi må ride året rundt.
Både børn og voksne kan få trækketure på hest.
Voksne med fx fysiske eller psykiske udfordringer giver vi også meget gerne en oplevelse på hesteryg i skoven.
Det kan også være du egentlig bare gerne vil prøve, eller har rideangst.
Der er også altid noget at lære på hesteryg, og vi nyder at inspirere og undervise.
Hestehygge i stalden er en selvfølgelighed efter aftale og opsyn.
Alle er velkomne til at hjælpe med at muge pærer fra marken og i løsdriften.
På den måde indgår du i en i vores “daglige meditation”.
Det er hyggeligt at kysse en mule undervejs.
Det er også muligt at få en Heste assisteret Coaching.
Se evt hjemmesiden.

Aktiviteter i Naturen omkring os:
Vi bor nærmest midt i Naturstyrelsens skove. Gården er en 120 år gammel skovarbejder bolig fra den tid, hvor man beplantede området mod sandflugten.
Den bedrift nyder vi godt af i dag.
Vandreturen fra Gården over “Hattebjerget” over den Nordatlantiske klithede og videre til Vesterhavet er fuldkommen fantastisk og kan klares på 1,5 timer tur retur.
I bil kan du hurtigt komme til Skjern Enge og sejle med trækfærgerne, Hvide Sande, og ikke mindst Henne Strand, hvor vi anbefaler også at spise lækkert med vesterhavsudsigt fra Caféen.
Mountainbike ruter i Blåbjerg skov er ikke længere væk, end at man kan cykle derhen. Minigolf i gå afstand og 20 minutters kørsel nordpå finder du surfing i både fjord og ved havet.
Og så har vi fuglereservatet Tipperne, som ligger 3-4 km fra os.
Der kan man selvfølgelig tage ud.
Undervejs kan du se 15 Ha eng hvor du i maj måned kan se gøgeurterne.
Og rent faktisk flyver Havørne, Gæs,
Traner mm. over vores jorder stort set dagligt.

Aktiviteter i lokalområdet:
Tæt på os har vi utrolig fine og moderne museums oplevelser.
Her kan nævnes Bork Vikinger Havn, Tirpitz i Blåvand, Abelines Gård tæt på os, Naturkraft i Ringkøbing og mange flere.
Minigolf har vi på Lindvig Hotel, som ad cykelstien ligger i gåafstand.
Vi har See West med badeland, kreaværksted, badminton mm.
Der er 6 km til nærmeste indkøb i Nr. Nebel, hvor der er en Super Brugsen, Netto og 365, samt Slagter, Bageri, Skobutik, og flere tøjbutikker.
En skøn handelsby, hvor også second hand er meget populært.